|
|
|
|
|
Superfed radiodokumentar om Paulis Rødder
Rødderne markere Copenhagen Pride Parade 24/8 2013
Interview Paulis Rødder
Hvordan opstod Paulis Rødder? Sådan helt konkret..... Hvad er historikken fra start og til nu? Vi
var nogle forskellige smågrupper af venner og bekendte, som stod forskellige steder på stadion i mange år – nogle på solsiden, nogle med support, nogle bare rundt omkring. Da konkursen var en realitet mødtes nogle af os
på solsiden og sludrede lidt i pausen til en af de sidste hjemmekampe – kan ikke huske om det rent faktisk var den allersidste inden nedrykningen. Flere af os havde også spottet hinanden i Fremtrøjer på festivaller og rundt omkring.
Vi snakkede om, at begynde at stå sammen og have en lidt større gruppe, så man altid var sikker på at kunne stå sammen med nogle gode folk uden nødvendigvis at skulle koordinere med venner under tømmermændspåvirkning
søndag morgen. Perspektivet var selvfølgelig også at give ekstra opbakning i krisestemningen den sommer. Et eller andet sted drømte nogen af os endda om at ’kickstarte’ et nyt kapitel – vaske tavlen ren og være
med til at bringe klubben opad igen. På den lidt mørkere side, skal desværre også nævnes, at flere af os fra tid til anden havde oplevet trusler fra den samme lille håndfuld mennesker; nogle gange fordi en havde lidt sjovt
hår, havde en St. Pauli-trøje eller andet ’autonomt’ udtryk, til trods for at ingen af os nogensinde har været såkaldte autonome. Det var irriterende og med en lidt større flok ville vi have lettere ved at sige ’fis
af’ til den slags. Første halvsæson bag målet var spøjs. Meget få, men alligevel gav folk den så meget gas som de nu kunne og lærte hinanden at kende på kryds og tværs. Navnet Paulis Drenge opstod,
men da vi fik mulighed for at mødes uden for stadion i vinterpausen og tage en lang snak om, hvad vi egentlig havde gang i, besluttedes det at ændre navnet til Paulis Rødder – dels ville vi gerne stadig være med i netværket
selvom vi voksede op og blev mænd, og nogle mente også, at navnet måske ikke virkede helt så inviterende til at piger og kvinder kunne få et ejerskabsforhold til projektet. Og folk var jo alligevel nogle rødder, med rødder
i Valby og Sydhavn og rødder er solidt plantet i jorden, hvorfra de skyder op. Fra den første forårssæson i Københavnerserien begyndte det ellers at tage fart og flere og flere kom til. Vi begyndte at lave særlige bannere
i forbindelse med kampe og spillere (Jeppesens 100 målsbanner) osv, nye sange opstod – nogle impulsivt midt under kampene, andre med lidt snyd hjemmefra. En masse nye venskaber blev dannet, og drømmene om BK FREM som det lidt skæve
(ikke som i hash-skæve) Københavns klub – som det åbenlyse alternativ til plastikklubben inde i Parken og forstadsknallerterne ude på vestegnen – blev drømt på ny. Siden da har det været en oplevelse
af, at have åbnet døren ind til noget, vi slet ikke vidste var muligt på forhånd – hver gang vi er gået i gang med en halvsæson og haft nogle idéer om nye ting vi gerne ville opnå, har virkeligheden overhalet
vores forventninger meget hurtigt – det er blevet vildere og større end vi selv troede. En oplevelse, som heldigvis ser ud til at fortsætte. Selvfølgelig har det været taknemmeligt med de mange sejre og to optykninger i streg.
Inde på Paulis Rødder facebookside kan man se billeder af fans inde i ’vores’ mål – de fortæller meget godt historien om, hvor mange nye, gode mennesker der er kommet til. Det har altid været vores intention
at samarbejde med Support – og ikke at ’konkurrere’ på de samme områder. I starten var der lidt murren i krogene og sikkert også tvivl om, hvad fanden de der fjolser bag målet egentlig havde gang i. Men det er laaaang
tid siden og vi håber at blive endnu bedre til at komplementere hinanden – sange, fælles arrangementer og tifoer, osv. I indeværende sæson har vi i indtil flere kampe fået fyldt Dækket, som vi i vanlig maritim piratstil
kalder trinbrædderne, arrangeret en udebanebus for første gang, og meget mere. Hvad er det vigtigste i Paulis Rødder?
Kammeratskab, inklusion (åbne arme), sjov og ballade. Om det så er på tribunen eller i BK FREM.
Hvad er anderledes ved Paulis Rødder end de andre fremgrupperinger.....hvorfor har i eks. ikke bare stilt jer ved BK Frem Support?
Tjah. De oprindelige smågrupper stod heller ikke med support dengang, bortset fra en enkelt eller to individer. For nogle var det et spørgsmål om hellere at ville stå i solen, for andre måske at de ikke lige synes de passede
ind. Anyways, så var vi enige om, at det ville være fedest at stå lige ved målet, hvor man er tættere på både modstandere og egne spillere. Selvom vi nogle gange stod bare 15 mand i Københavnerserien, så
er det ikke en overdrivelse, at vi var medvirkende til flere mål til FREM, da de fleste af målmændene vist aldrig havde prøvet at spille under det pres det er, at folk råber og driller, og endda kalder på dig og spørger
om du vil kysse, lige inden Sinkjær, Jeppesen eller Ilsø skyder på mål. Lidt strengt, mægtigt sjovt – og sådan er gamet. Det har fra start af, også givet en rigtigt god og tæt og fysisk kontakt til spillerne.
Vi synes jo Support kunne komme ned bag målet, og de synes vi kunne kom op til dem. Og det har vi da så også gjort i nogle kampe både i Københavnerserien (den forfærdeligt nerverpirrende kamp mod Føroyar i pokalen)
og i Danmarksserien. På udebane står vi altid sammen med Support og altid med en fortrinlig stemning og samarbejde. Hvordan kan man kontakte Jer? -har i en
hjemmeside eller facebookgruppe....? Der er to Facebooksider – don’t ask why. Den ene er en ’fan-side’ og den anden er en ’gruppe’. Fan-siden er til det mere officielle/formelle, mens gruppen bare
gøgler derud med alverdens tråde, platte kommentarer, links og seriøse diskussioner om fodboldkultur og begivenheder. Bare skriv der, hvis du vil i kontakt, så dukker der sikkert noget op. Vi har ikke rigtigt nogen ’kommando-linje’
men forsøger at tage tingene som de kommer. Som vi synger i en sang: ”Vi har ingen kaptajn, vi vil ikke hjem”. Hvorfor kalder i Jer Paulis Rødder? Som nævnt ovenfor blev det til Rødder. Og så var der selvfølgelig den for mange af os mytiske storspiller Pauli Jørgensen
– det var vel nok den spiller set over hele århundredet (altså sidste), som allermest manifesterede over Boldklubben FREM. Nogle tror, eller har troet, at det har med St. Pauli at gøre, og det må de da godt. Der er da nogle af
os, som kan lide stemningen og ånden dernede, men vi er BK FREM og ser hverken op til eller ned på nogen andre. Vi har opkaldt os selv efter Pauli Jørgensen. Hvor
mange er i? Ca 390 på Facebooksiden, efterhånden omkring 100 til hver kamp og vel en 40-50 der på skift ligger en masse ’aktivist’-timer i at forberede bannere, arrangere støttefester til tifo-arbejdet,
stå for rejsearrangementer til Bornholm og her i vinters til London. Vi er også ret stolte af den store spredning i køn, alder og etnisk baggrund – København er en divers by, selvfølgelig skal det også være
sådan på tribunerne
Paulis Rødder opsætter æstetisk smukke plakater i hele vores by og reklamere dermed på en flot måde for Frem.
Må interesseret komme og stå med Jer....eller er det en "lukket klub"?
Selvfølgelig må de det. Det har været den vildeste optur at høre folk til deres første kamp bag målet udbryde: ”Nørj hvor er det her fedt, folk er jo megaflinke og ingen der synes jeg ikke passer ind”.
Som nævnt er ’de åbne arme’ et bærende princip – vi er der jo ikke for at stå og føle os eksklusive og sejere end de andre, men for at piske en positiv stemning op – kærligheden og ’solidariteten’
(som i gensidig anerkendelse af vores særheder hver især) bærer os. Som man også kan læse, hvis man kigger efter inde på Facebook-siden, så synes vi at had-kulturer er trættende og dårlig stil; derfor skriver
vi, at vi ikke gider at høre på racisme, sexisme og homofobi…osv. Jo flere forskellige typer af mennesker, der er plads til, desto større opbakning til holdet kan vi skabe. Det er sådan set en ret simpel logik, som enhver burde
kunne forstå. Vi synes heller ikke, det er noget ’særligt venstreorienteret’ at kunne gennemskue dét lille regnestykke. Ja, der hænger tit et lille flag med Ché Guevara, som nogle godt kan lide – man skal nok
læse det som et æstetisk udtryk for de smås kamp mod de store og magtfuldkomne, snarere end en politisk holdning til guerillakrig i 3.verdens-kommunismens navn…altså, hver tredje teenager på Roskilde Festival har haft ham
på en trøje. Så. Der er hverken optagelsesprøve, sindelagskontrol eller andre krav end at man har lyst til have det skidesjovt, uden at ens sjov skal ødelægge andres, endsige udgrænse dem. Har i nogle spændende
planer/projekter for fremtiden? Ud over altid vildere og størrere, og at bringe BK FREM tilbage som Københavnernes Klub, så må den næste store milesten jo være, at få lavet en eller anden slags udbygning af ’tribunen’
bag målet – dels så vi kan stå på flere rækker foran hinanden og få sangen og stemning endnu mere koncentreret, dels at få en bagvæg eller lidt overdækning – ikke fordi vi er bange for regn
(som også hører til sjældenhederne, når FREM spiller), men fordi det vil kunne forstærke vores lydvolumen, så vi kan komme endnu længere ind på banen og ind i kampen. Og med en lidt større tribune bag
målet, kunne det også være at vi endelig kunne lokke Support over bag målet – alle fede fanmiljøer og klubber har en endetribune som giver den max. Håbet er at starte en arbejdsgruppe, der kan undersøge de
forskellige muligheder for en udbygning – og skulle det ske ville vi også gerne have støbt en høj skibsmast med udkigstønde ala sørøverne fra Asterix og Obelix i jorden, så fodboldkorlederen på dagen
kan få et passende podie. Måske ikke symbol på overlegenhed, men ikke desto mindre passende nok. Hvis vi venter det værste, kan vi jo kun blive positivt overraskede, og opblæste mennesker bliver også let taget af vinden.
Som en anden af sangene bag målet lyder: ”Vi sydhavnens/fodboldens pirater og vi har en kæmpe gæld går planken ud og går konkurs men ingen kan slå os ihjel vi har vundet det hele og mistet alt igen. Men vi er FREM
Og vi frygter kun os selv Tralalalaaaaa…. X4 Vi skider på den moderne fodbold” Interview er lavet med en af rødderne(juli 2013).
8. maj 2013 i bussen hjem fra Roskilde.
|
|
|
|
|
|